Skip to main content Accessibility help
×
Home
  • Get access
    Check if you have access via personal or institutional login
  • Cited by 1
  • Print publication year: 2003
  • Online publication date: March 2008

Conclusion

Summary

At the end of the Viking Age the establishment of three separate Nordic kingdoms hardly seemed a self-evident course of future events. The prospect of direct Danish rule over most of southern Scandinavia, combined with an indirect overlordship of other parts of the region, must have appeared at least as likely. Yet, in the course of the early Middle Ages the kingdoms of Norway and Sweden came to comprise most of their later territories on the Scandinavian peninsula and developed far enough for their survival to be secured. During the same period Christianity was firmly established in all Scandinavian-speaking communities and its Church reached the organisational stage where bishops ruled territorial bishoprics from permanent sees with cathedrals, monastic institutions were firmly established, and payment of tithe was being introduced. From the beginning of the twelfth century the Nordic churches were also organised as a separate church province under the supremacy of the archbishop of Lund (Part II).

All this does not mean that the political and ecclesiastical situation was stable at the onset of the high Middle Ages in the mid-twelfth century. The three kingdoms lacked centralised systems of government and their unity was seriously threatened by dynastic rivalry and succession disputes. In Iceland the original distribution of power among numerous chieftains within an all-embracing community of laws was in the process of being disrupted by the concentration of power in the hands of a small number of prominent families whose leaders ruled territorial lordships. As a separate legal entity on a smaller scale, the archipelago of Føroyar seems to have been dominated by chieftains and large landowners.

Related content

Powered by UNSILO
Albrechtsen, E., Fællesskabet bliver til 1380–1536, Danmark-Norge 1380–1814, 1, Oslo, 1997.
Albrechtsen, E., Herredømmet over Sønderjylland 1375–1404: Studier over hertugdømmets lensforhold og indre opbygning på dronning Margrethes tid, København, 1981.
Andersen, L. Wie et al., Uppsala-overenskomsten 1520: Magtstruktur og magtkamp i Sverige januar–oktober 1520, Odense, 1975.
Benedictow, O. J., Fra rike til provins, Mykland, K. (ed.), Norges historie, 5, Oslo, 1977.
Bjørgo, N., ‘800–1536. Makt og avmakt’, in Bjørgo, N. et al., Selvstendighet og union: Fra middelalderen til 1905, Norsk utenrikspolitikks historie, 1, Oslo, 1995.
Bjørkvik, H., Folketap og sammenbrudd 1350–1520, Helle, K. (ed.), Aschehougs Norgeshistorie, 4, Oslo, 1996.
Blom, G. A., ‘Warum die Norweger König Erich von Pommern den Gehorsam nicht kündigen wollten’, Acta Visbyensia, 4, Kultur und Politik im Ostseeraum und im Norden 1350–1450, Kungsbacka, 1971.
Blom, G. A., Norge i union på 1300-tallet, Trondheim, 1992.
Blomstedt, Y. et al. (eds.), Suomen historia, 2, Espoo, 1985.
Bruun, H., ‘Abraham Brodersen’, Historisk Tidsskrift, 11:3, København, 1950.
Bruun, H., ‘Adelsskandinavismen: En skizze’, Nordisk tidskrift, 1951.
Bruun, H., Poul Laxmand og Birger Gunnersen: Studier over dansk politik i årene omkring 1500, København, 1959, reprinted Viborg, 1975.
Carlsson, G., ‘König Erich der Pommer und sein baltischer Imperialismus’, Baltische Studien, N.F., 40, Stettin, 1938.
Carlsson, G., Kalmar Reces 1483, Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien, Historiskt Arkiv, 3, Stockholm, 1955.
Carlsson, G., Medeltidens nordiska unionstanke, Uppsala, 1945.
Christensen, A. E., ‘Christoffer av Bayern som unionskonge’, Historisk Tidsskrift, 96, København, 1996.
Christensen, A. E., ‘De nordiske kongeskifter 1319’, in Danmark, Norden og Østersøen: Udvalgte afhandlinger, København, 1976.
Christensen, A. E., Kalmarunionen og nordisk politik 1319–1439, København, 1980.
Christensen, A. E., Kongemagt og aristokrati: Epoker i middelalderlig dansk statsopfattelse indtil unionstiden, København, 1945, reprinted 1968.
Christensen, A. E., Len og magt i Danmark 1439–1481, Skrifter utgivet af Jysk Selskab for Historie, 42, Aarhus, 1983.
Christensen, A. E. et al. (eds.), Danmarks historie, 2, København, 1980.
Claëson, S., Häradshövdingsämbetet i senmedeltidens och Gustav Vasas Sverige, Rättshistoriskt bibliotek, 39, Lund, 1987.
Dahlerup, T., De fire stænder, Olsen, O. (ed.), Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, 6, København, 1989.
Dovring, F., De stående skatterna på jord 1400–1600, Skrifter utg. av K Humanistiska vetenskapssamfundet i Lund, 49, Lund, 1951.
Enemark, P., ‘Den økonomiske baggrund for de første oldenborgske kongers udenrikspolitik’, Jyske Samlinger, Ny Række, 4, 1957.
Enemark, P., ‘Motiver for nordisk aristokratisk unionspolitik: Overvejelser omkring kildegrundlag og tilgangsvinkler i unionsforskningen’, in Ingesman, P. and Jensen, J. V. (eds.), Danmark i senmiddelalderen, Aarhus, 1994.
Enemark, P., Fra Kalmarbrev til Stockholms blodbad: Den nordiske trestatsunions epoke 1397–1521, Tønder, 1979.
Enemark, P., Kriseår 1448–1451: En epoke i nordisk unionshistorie, København, 1981.
Engström, S., Bo Jonsson, 1, till 1375, Uppsala, 1935.
Erslev, K., Dronning Margrethe og Kalmarunionens grundlæggelse, København, 1882, reprinted Viborg, 1971.
Erslev, K., Erik af Pommern, hans kamp for Sønderjylland og Kalmarunionens opløsning, København, 1901, reprinted Viborg, 1971.
Fritz, B., Hus, land och län: Förvaltningen i Sverige 1250–1434, 1, Stockholm Studies in History, 16, Stockholm, 1972.
Fritze, K., Am Wendepunkt der Hanse, Berlin, 1968.
Hammarström, I., Finansförvaltning och varuhandel 1504–1540, Uppsala, 1956.
Hamre, L., Norsk historie 1450–1513, Oslo, 1971.
Hamre, L., Norsk politisk historie 1513–1537, Oslo, 1999.
Haug, E., ‘Erik av Pommerns norske kroning’, Historisk Tidsskrift, 74, Oslo, 1995.
Holmbäck, Å. and Wessén, E., Magnus Erikssons landslag, Rättshistoriskt bibliotek, 6, Lund, 1962.
Hørby, K. and Venge, M., Tiden 1340–1559, Christensen, A. E. et al. (eds.), Danmarks historie, 2:1, København, 1980.
Hørby, K., ‘Øresundstolden og den skånske skibstold: Spørgsmålet om kontinuitet’, in Christiansen, T. E. el al. (eds.), Middelalderstudier tilegnede Aksel E. Christensen på tresårsdagen, København, 1966.
Hørby, K., ‘Kalmarunionens statsret’, in Pedersen, S. E. Green et al. (eds.), Profiler i nordisk senmiddelalder og renaissance: Festskrift til Poul Enemark, Historiske Skrifter, 2, Aarhus, 1983.
Hørby, K., Velstands krise og tusind baghold 1250–1400, Olsen, O. (ed.), Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, 5, København, 1989.
Imsen, S. and Sandnes, J., Avfolkning og union 1319–1448, Mykland, K. (ed.), Norges historie, 4, Oslo, 1977.
Ingesman, P. and Jensen, J. V. (eds.), Danmark i senmiddelalderen, Århus, 1994.
Jutikkala, E. and Pirinen, K., A History of Finland, New York, 1990.
Kattinger, D. et al. (eds.), “huru thet war talet i kalmarn”: Union und Zusammenarbeit in der nordischen Geschichte. 600 Jahre Kalmarer Union (1397–1997), Hamburg, 1997.
Kattinger, D., ‘Jag löntthe the swenska mz sorg thz the mik hente aff mäkilborgh’: Aspekte der Fremd-Herrschaft am Beispiel Albrechts von Mecklenburg in Schweden (1361–1389)’, in Erfen, I. and Spiess, K.-H. (eds.), Fremdheit und Reisen im Mittelalter, Stuttgart, 1997.
Koht, H., Dronning Margaretta og Kalmarunionen, Oslo, 1965.
Lammers, W., Die Schlacht bei Hemmingstedt: Freies Bauerntum und Fürstenmacht im Nordseeraum, 3rd edn, Heide, 1987.
Larsson, G. Bjarne, Stadgelagstiftning i senmedeltidens Sverige, Rättshistoriskt bibliotek, 51, Lund, 1994.
Larsson, L.-O., Kalmarunionens tid: Från drottning Margareta till Kristian II, Falun, 1997.
Linton, M., ‘De ekonomiska förutsättningarna för Margaretas politiska program’, Scandia, 39, 1973.
Linton, M., Drottning Margareta, fullmäktig fru och rätt husbond: Studier i Kalmaruionens förhistoria, Aarhus, 1971.
Linton, M., Margareta, Nordens drottning 1375–1412, Stockholm, 1997.
Lögdberg, G. A., De nordiska konungarna och Tyska Orden 1441–1457, Uppsala, 1935.
Lönnroth, E., ‘Unionsdokumenten i Kalmar 1397’, Scandia, 24, 1958.
Lönnroth, E., Scandinavians, Göteborg, 1977.
Lönnroth, E., Statsmakt och statsfinans i det medeltida Sverige, Göteborgs Högskolas årsskrift, 1940:3, Göteborg, 1940.
Lönnroth, E., Sverige och Kalmarunionen 1397–1457, Göteborg, 1934, reprinted 1969.
Losman, B., ‘Drottning Margaretas ekonomi och donationspolitik’, Scandia, 38, 1972.
Mollerup, W., Danmarks Forhold til Lifland fra Salget af Estland til Ordensstatens Opløsning (1346–1561), København, 1880.
Müller, C. Paludan, De første konger af den oldenborgske slægt: Omrids og tanker, København, 1874, reprinted 1971.
Murawski, K. E., Zwischen Tannenberg und Thorn: Die Geschichte des Deutschen Ordens unter dem Hochmeister Konrad von Erlichhausen 1441–1449, Göttingen, 1953.
Norrbäck, M. (ed.), Finlands historia, 1, Ekenäs, 1992.
Nowak, Z. H., ‘Zum National- und Staatsbewusstsein im spätmittelalterlichen Dänemark’, in Czacharowski, A. (ed.), Nationale, ethnische Minderheiten und regional Identitäten in Mittelalter und Neuzeit, Torun, 1994.
Olesen, J. E.Archiregem regni Daniae’, in Nielsen, H. F. (ed.), Twenty-eight Papers Presented to Hans Bekker-Nielsen, Odense, 1993.
Olesen, J. E.Christoffer av Bayerns forleningspolitik i Oberpfalz’, Forum medievale, 11, 1985.
Olesen, J. E.Christopher of Bavaria, King of Denmark, Norway and Sweden (1440–1448): Scandinavia and Southern Germany in the 15th Century’, in Paravicini, W. (ed.), Nord und Süd in der deutschen Geschichte des Mittelalters, Kieler Historische Studien, 34, Sigmaringen, 1990.
Olesen, J. E.Der dänische Reichsrat: die hohe Geistlichkeit’, in , N. Jörn et al., Der Stralsunder Frieden von 1370, Prosopographische Studien, Quellen und Darstellungen zur Hansischen Geschichte, N.F., 46, Köln, Weimar, Wien, 1998.
Olesen, J. E.Det danske rigsråd, kong Hans og Kalmarunionen 1481–1483’, in Struktur og funktion: Festskrift til Erling Ladewig Petersen, Odense, 1994.
Olesen, J. E.Die doppelte Königswahl 1448 im Norden’, in Paravicini, W. (ed.), Mare Balticum: Beiträge zur Geschichte des Ostseeraums im Mittelalter und Neuzeit. Festschrift zum 65. Geburtstag von Erich Hoffmann, Sigmaringen, 1992.
Olesen, J. E.Die preussischen Hansestädte in der nordischen Politik 1434–1450’, in Jörn, N. et al. (eds.), “kopet uns werk by tyden”: Festschrift für Walter Stark zum 75. Geburtstag, […]
Olesen, J. E. Unionskrige og Stœndersamfund: Bidrag til Nordens historie i Kristian I’s regeringstid 1450–1481, Skrifter utgivet af Jysk Selskab for Historie, 40, Aarhus, 1983.
Olesen, J. E., Rigsråd – Kongemagt – Union: Studier over det danske rigsråd og den nordiske kongemagts politik 1439–1449, Skrifter utgivet af Jysk Selskab for Historie, 36, Aarhus, 1980.
Olesen, J. E. (ed.), Christoffer av Bayerns breve 1440–1448 vedrørende hans bayerske hertugdømme, København, 1986.
Olsson, G., ‘Freden i Köpenhamn 1509’, in Studier tillägnade Curt Weibull den 19 augusti 1946, Göteborg, 1946.
Palme, S. U., Riksföreståndarvalet 1512: Studier i nordisk politik och svensk statsrätt 1470–1523, Uppsala universitets årsskrift, 1947:7, Uppsala 1949.
Petersen, E. Ladewig., ‘Monarchy and nobility in Norway in the period around 1500’, Mediaeval Scandinavia, 7, 1974.
Rebas, H., Infiltration och handel: Studier i senmedeltida nordisk Balticumpolitik i tiden omkring 1440–1479, Göteborg, 1976.
Renvall, P., Finsk representation i Sveriges riksdag, Stockholm, 1967.
Riis, T., Should Auld Acquaintance be Forgot …Scottish-Danish Relations c. 1450–1707, 1, Odense, 1988.
Riis, T. (ed.), Studien zur Geschichte des Ostseeraumes, 1, Odense, 1995.
Rosén, J., ‘Drottning Margaretas svenska räfst’, Scandia, 20, 1950.
Rosén, J., Tiden före 1718, Svensk historia, 1, Stockholm, 1962.
Schlyter, C. J. (ed.), Samling af Sveriges gamla lagar, 12, Lund, 1869.
Schück, H., ‘Sex skattebönder av vart härad – eller i varje gãrd?’, in Arkivet, historien och rörelsen: Sven Lundkvist 60 år, Skara, 1987.
Schück, H., ‘Sweden’s early parliamentary institutions from the thirteenth century to 1611’, in Metcalf, M. (ed.), The Riksdag: A History of the Swedish Parliament, Stockholm, 1987.
Schück, H., Rikets brev och register, Skrifter utg. av Svenska Riksarkivet, 4, Stockholm, 1976.
Skyum-Nielsen, N., ‘Et videnskabeligt falsum i debatten om Kalmarunionen’, Scandia, 26, 1960.
Skyum-Nielsen, N., Blodbadet i Stockholm og dets juridiske maskering, København, 1964.
Stensson, R., Peder Jakobsson Sunnanväder och maktkampen i Sverige 1504–1527, Uppsala, 1947.
Svalenius, I., Gustav Vasa, Stockholm, 1950.
Tortzen, C., Gotland 1361: Forudsætningerne, overleveringen, København, 1961.
Venge, M., “Når vinden føjer sig…”: spillet om magten i Danmark marts–december 1523, Odense, 1977.
Venge, M., Christian 2.s fald: spillet om magten i Danmark januar–februar 1523, Odense, 1972.
Werlich, R.-G., ‘Bugislaw IX. von Pommern-Stolp–ein Pommer in den dynastischen Planen der nordischen Reiche in der ersten Hälfte des 15. Jahrhunderts’, in Wernicke, H. and Werlich, R.-G. (eds.), Pommern: Geschichte – Kultur – Wissenschaft. 2. Kolloquium zur Pommerschen Geschichte, Greifswald, 1992.
Westin, G. T., ‘De s.k. länsregistren frän medeltidens slut’, Scandia, 21, 1951–52.
Westin, G. T., Riksföreståndaren och makten: Politiska utvecklingslinjer i Sverige 1512–1517, Skrifter utg. av Vetenskapssocieteten i Lund, 52, Lund, 1957.
Wieselgren, G., Sten Sture d.y. och Gustaf Trolle, Lund, 1949.
Wittendorff, A., På Guds og Herskabs nåde, Olsen, O. (ed.), Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, 7, København, 1989.