Skip to main content Accessibility help
×
Home
  • Get access
    Check if you have access via personal or institutional login
  • Cited by 19
  • Print publication year: 2007
  • Online publication date: June 2009

Chapter 3 - The kingdom of Denmark

Summary

BEFORE CHRISTIANITY: RELIGION AND POWER

If the Danish evidence were considered in isolation, very little would be known of the Danish pagan religion. A few rune-stones carry invocations to the god Thor, and onomastic evidence indicates that Thor was by far the most popular of the gods of the Nordic pantheon. The name of the god Freyr is attested as a component in a few names on rune-stones, but while the names alluding to Thor remained in use after the conversion, the names referring to Freyr did not. Although its philological roots have nothing to do with the pagan god, the name Odinkar seems to have been understood in the eleventh century to be referring to Odin (Wodan). A broader range of the Nordic pantheon is represented in place names; the name of the later episcopal city of Odense is derived from ‘Odin's vi’, that is, the sacred ground of Odin, indicating that it was a location for pagan cult before the conversion.

Any idea of the myths and beliefs connected with these gods can be obtained only from Icelandic literature; Saxo Grammaticus's heavily reworked and classicizing rendering of the myths (c. 1200) is ultimately derived from Icelandic informants. A few pieces of art can be identified as representations of mythical episodes known from the Icelandic literature.

Related content

Powered by UNSILO
References
Adam of Bremen, Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum, ed. Schmeidler, B., Monumenta Germaniae Historica Scriptores rerum Germanicarum in usum scholarum separatim editi, Hanover and Leipzig, 1917.
Andersen, H. 1988, ‘Gåden om Gorm’, Skalk 1988/6, 18–28.
Andersen, H. 1995, ‘Man tvinges til at overveje –’, Skalk 1995/1, 20–31.
Andersen, H. H. 1998, Danevirke og Kovirke: Arkœologiske undersøgelser 1861–1993, Århus, 1998.
Andersson, A. 1970, The Art of Scandinavia, vol. II, London.
Anz, C. 1998, Gilden im mittelalterlichen Skandinavien, Göttingen.
Arhnung, J. O. 1937, Roskilde Domkapitels Historie, vol. I, Tiden indtil 1416 med Altrenes og Kapellernes Historie, Roskilde.
Banning, K. ed. 1976–82, A Catalogue of Wall-Paintings in the Churches of Medieval Denmark 1100–1600: Scania Halland Blekinge, vols. I–IV, Copenhagen.
Bartholdy, N. G. 1984, ‘Valdemarernes løvevåben: Hovedtræk af en teori om de danske kongers politiske motivering for at antage løvefiguren i det 12. århundrede’, in Heraldik i Norden, ed. Tønnesen, A.et al., Copenhagen (Heraldisk Tidsskrift, 5:2), 21–30.
Bekker-Nielsen, H.et al. 1974, ‘Thomas Becket’, in KLNM, vol. XVIII, cols. 244–9.
Beskow, P. and Swensen, W. 1964, ‘Kröning’, in KLNM, vol. IX, cols. 497–502.
Blomqvist, R. 1951, Lunds historia, vol. I, Medeltiden, Lund.
Bolin, S. 1931a, ‘Danmark och Tyskland under Harald Gormsson: Grundlinjer i dansk historia under 900-talet’, Scandia 4, 184–209.
Bolin, S. 1931b, Om Nordens äldsta historieforskning: Studier över dess metode och källvärde, Lund.
Bonde, N. and Christensen, Kj. 1982, ‘Trelleborgs Alder. Dendrokronologisk Datering’, Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie, 111–52.
Breengaard, C. 1982, Muren om Israels hus: Regnum og sacerdotium i Danmark 1050–1170, Copenhagen.
Carelli, P. 2001, En kapitalistisk anda: Kulturella förändringar i 1100-talets Danmark, Stockholm.
Christensen, A. E. 1969, Vikingetidens Danmark paa oldhistorisk baggrund, Copenhagen.
Christensen, A. S. 1988, Middelalderbyen Odense, n.p.
Christensen, K. 1975, ‘Forholdet mellem Saxo og Sven Aggesen’, in Saxostudier (Saxo-kollokvierne ved Københavns universitet), ed. Boserup, I., Copenhagen, 128–37.
Christensen, K. 1978, Om overleveringen af Sven Aggesens værker, Copenhagen.
Christensen, Kj. 1995, ‘Kanhave-kanalen’, in Stavns Fjord: Et natur- og kulturhistorisk forskningsområde på Samsø, ed. Hansen, H. H. and Aaby, B., Copenhagen, 99–117.
Christensen, Kj. 2003, ‘Ravning-broens alder: En af Danmarks sikreste dendrokronologiske dateringer?’, Kuml, 213–26.
Christensen, T. 2004, ‘Fra hedenskab til kristendom i Lejre og Roskilde’, in Lund 2004a, 191–200.
Christiansen, E. 1997, The Northern Crusades: The Baltic and the Catholic Frontier 1100–1525, 2nd edn, London.
Christiansen, T. E. 1968, ‘Tillæg: Fyrretyve Aar’, in Gyldne altre: Jysk metalkunst fra Valdemarstiden, ed. Nørlund, P., 2nd edn, Århus, 1*–19*.
Christiansen, T. E. 1982, ‘Trelleborgs Alder. Arkæologisk Datering’, Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie, 84–110.
Cinthio, E. 1957, Lunds domkyrka under romansk tid, Bonn and Lund.
Cinthio, E. 1966, ‘Kungapalatset i Dalby’, Ale: Historisk Tidskrift för Skåneland 1966/3, 16–19.
Cinthio, E. 1983, ‘Dalby kungsgård: Medeltidsarkeologien som historisk vetenskap’, Kungl. Vitterhets, Historie och Antikvitets Akademiens Årsbok, 89–100.
Cinthio, E. 1992, ‘Dalby kyrkas stiftare och donatorer: en spekulativ bildtolkning’, in Från romanik till nygotik: Studier i kyrklig konst och arkitektur tillägnade Evald Gustafsson, ed. Ullén, M., Stockholm, 1–10.
Cinthio, M. 2004, ‘Trinitatiskyrkan, gravarna och de första lundaborna’, in Lund 2004a, 159–73.
Dahlerup, T. 1968, Det danske Sysselprovsti i Middelalderen, Copenhagen.
Damsholt, N. 1970, ‘Kingship in the Arengas of Danish Royal Diplomas 1140–1223’, Mediaeval Scandinavia3, 66–108.
Damsholt, N. 1978, ‘Abbed Vilhelm af Æbelholts brevsamling’, Historisk Tidsskrift 78, 1–22.
DD:Diplomatarium Danicum, ser. 1, vols. I–VII, Copenhagen, 1957–90.
‘De sancto Willibrordo episcopo Traiectensi et Fresonum apostolo’, in Acta sanctorum novembris, ed. Smedt, C.et al., III, Brussels, 1910, 414–500.
Demidoff, L. 1973, ‘The Poppo Legend’, Mediaeval Scandinavia 6, 39–67.
DGKL:Danmarks gamle købstadlovgivning, vols. I–V, ed. Kroman, E. and Jørgensen, P., Copenhagen, 1951–61.
DGL:Danmarks gamle landskabslove med kirkelovene, general ed. Brøndum-Nielsen, J. and Jørgensen, P. J., vols. I–VIII + supplement to vol. IV, Copenhagen, 1933–61.
DK:Danmarks Kirker, Copenhagen and Herning, 1933–.
DMA:Danmarks middelalderlige annaler, ed. Kroman, E., Copenhagen, 1980.
Drescher, H. 1984, ‘Glockenfunde aus Haithabu’, in Archäologische Fundmaterial der Ausgrabung Haithabu, IV, Neumünster, 9–62.
Eisenschmidt, S. 2004, ‘Kristendommens indtrængen i Syddanmark belyst ud fra gravfund i området mellem Kongeåen og Ejderen’, in Lund 2004a, 123–41.
Esmark, K. 2004, ‘Godsgaver, calumniae og retsantropologi: Esrum kloster og dets naboer, ca. 1150–1250’, in Ett annat 1100-tal: Individ, kollektiv och kulturella mönster i medeltidens Danmark, ed. Carelli, P.et al., Göteborg and Stockholm, 143–80.
Fenger, O. 1971, Fejde og mandebod: Studier over slægtsansvaret i germansk og gammeldansk ret, Copenhagen.
Friis-Jensen, K. 1987, Saxo Grammaticus as Latin Poet: Studies in the Verse Passages of the Gesta Danorum, Rome.
Fuhrmann, H. 1955, ‘Studien zur Geschichte mittelalterlicher Patriarchate, Ⅲ. Teil (Schluss)’, Zeitschrift der Savigny-Stiftung für Rechtsgeschichte, Kanonistische Abteilung 41, 120–70.
Fuhrmann, H. 1964, ‘Die Synoden von Ingelheim’, in Ingelheim am Rhein. Forschungen und Studien zur Geschichte Ingelheims, ed. Autenrieth, J., Stuttgart, 147–73.
Gad, T. 1961, Legenden i dansk middelalder, Copenhagen.
Gad, T. 1963a, ‘Kjeld’, in KLNM, vol. VIII, cols. 435–7.
Gad, T. 1963b, ‘Knud den Hellige’, in KLNM, vol. VIII, cols. 596–600.
Gad, T. 1963c, ‘Knud Lavard’, in KLNM, vol. VIII, cols. 600–3.
Gad, T. 1966, ‘Margrethe’, in KLNM, vol. XI, cols. 351–2.
Gad, T. 1967, ‘Niels af Århus’, in KLNM, vol. XII, cols. 306–7.
Gad, T.et al. 1966, ‘Mikael’, in KLNM, vol. XI, cols. 616–26.
Gaethke, H.-O. 1999, Herzog Heinrich der Löwe und die Slawen nordöstlich der unteren Elbe, Frankfurt a/M.
Gallén, J. and Iuul, S. 1965, ‘Kyrkorätt’, in KLNM, vol. X, cols. 1–6.
Gelting, M. H. 1992a, ‘Burglanensis eccl. (Børglum)’, in Ser. ep., 6:2, 46–53.
Gelting, M. H. 1992b, ‘Ripa (Ribe)’, in Ser. ep., 6:2, 64–75.
Gelting, M. H. 1992c, ‘Wiberg (Viborg)’, in Ser. ep., 6:2, 117–23.
Gelting, M. H. tr. and comm. 2002, Roskildekrøniken, 2nd edn, Højbjerg.
Gelting, M. H. 2003, ‘Skånske Lov og Jyske Lov: Danmarks første kommissionsbetænkning og Danmarks første retsplejelov’, in Jura & Historie: Festskrift til Inger Dübeck som forsker, ed. Taksøe-Jensen, F.et al., Copenhagen, 43–80.
Gelting, M. H. 2004a, ‘Da Eskil ville være ærkebiskop af Roskilde: Roskildekrøniken, Liber daticus Lundensis og det danske ærkesædes ophævelse 1133–1138’, in Ett annat 1100-tal: Individ, kollektiv och kulturella mönster i medeltidens Danmark, ed. Carelli, P.et al., Göteborg and Stockholm, 181–229.
Gelting, M. H. 2004b, ‘Elusive Bishops: Remembering, Forgetting, and Remaking the History of the Early Danish Church’, in The Bishop: Power and Piety at the First Millennium, ed. Gilsdorf, S. Münster, 169–200.
Gelting, M. H. 2005, ‘Pope Alexander Ⅲ and Danish Laws of Inheritance’, in How Nordic are the Nordic Medieval Laws?, ed. Tamm, D. and Vogt, H., Copenhagen, 86–115.
Gertz, M.Cl. 1916, En ny Text af Sven Aggesøns Værker genvunden paa Grundlag af Codex Arnamagnæanus 33, 4to, Copenhagen.
Green, D. H. 1998, Language and History in the Early Germanic World, Cambridge.
Green-Pedersen, S. E. 1981, ‘De danske cistercienserklostres grundlæggelse og den politiske magtkamp i det 12. årh.’, in Middelalder, metode og medier: Festskrift til Niels Skyum-Nielsen på 60-årsdagen den 17. oktober 1981, ed. Fledelius, K.et al., Viborg, 41–65.
Grinder-Hansen, P. 2002, ‘Historie, arkæologi og vendere – hvad kilderne ikke siger om Svantevits tempel i Arkona og om venderne i Danmark’, in Venner og Fjender: Dansk-vendiske forbindelser i vikingetid og tidlig middelalder, ed. Jensen, A.-E., Næstved, 5–16.
Grund, O. 1871, ‘Kaiser Otto des Großen angeblicher Zug gegen Dänemark’, Forschungen zur Deutschen Geschichte 11, 561–92.
Hald, K. 1965, Vore Stednavne, 2nd edn, Copenhagen.
Halvorsen, E. F.et al. 1968, ‘Personnavn’, in KLNM, vol. XIII, cols. 198–234.
Hamre, L.et al. 1974, ‘Tiend’, in KLNM, vol. XVIII, cols. 280–300.
Hårdh, B. 2005, ‘Uppåkra in the Viking Age’, in Viking and Norse in the North Atlantic: Select Papers from the Proceedings of the Fourteenth Viking Congress, Tórshavn, 19–30 July 2001, ed. Mortensen, A. and Arge, S. V., Tórshavn, 383–91.
Hauberg, P. 1900, Myntforhold og Udmyntninger i Danmark indtil 1146, Copenhagen (Det Kgl. danske Videnskabernes Selskabs Skrifter, Historisk og filosofisk Afdeling, ser. 6, vol. V:1).
Heinrich of Latvia, Livländische Chronik, ed. and tr. Bauer, A., Darmstadt, 1975 (Ausgewählte Quellen zur deutschen Geschichte des Mittelalters XXIV).
Helms, J. 1894, Danske Tufstens-Kirker, 2 vols., Copenhagen.
Henriksen, M. B. 2003, ‘Før Nyborg’, Skalk 2003/5, 11–17.
Hermanson, L. 2000, Släkt, vänner och makt: En studie av elitens politiska kultur i 1100-talets Danmark, Göteborg.
Hill, T. 1992, Könige, Fürsten und Klöster. Studien zu den dänischen Klostergründungen des 12. Jahrhunderts, Frankfurt a/M.
Housted, F. W. 1994, Stednavne af slavisk oprindelse på Lolland, Falster og Møn, Copenhagen.
Housted, F. W. 2002, ‘Venderne på Lolland-Falster: …. hvor boede de?’, in Venner og Fjender: Dansk-vendiske forbindelser i vikingetid og tidlig middelalder, ed. Jensen, A.-E., Næstved, 29–32.
Jacobsson, B. 1995, ‘Den arkeologiska undersökningen’, in Trelleborgen: en av Harald Blåtands danska ringborgar, ed. Jacobsson, B.et al., Lund, 9–61.
Jankuhn, H. 1986, Haithabu. Ein Handelsplatz der Wikingerzeit, 8th edn, Neumünster.
Janson, H. 2004, ‘Konfliktlinjer i tidig nordeuropeisk kyrkoorganisation’, in Lund 2004a, 215–34.
Jensen, J. 2004, Danmarks Oldtid: Yngre Jernalder og Vikingetid 400–1050 e.Kr., Copenhagen.
Jensen, J. S. 1995, Tusindtallets Danske Mønter fra Den kongelige Mønt- og Medaillesamling / Danish Coins from the 11th Century in The Royal Collection of Coins and Medals, n.p.
Jeppesen, J. and H. J. Madsen 1991, ‘Storgård og kirke i Lisbjerg’, in Mortensen and Rasmussen 1991, 269–75.
Jexlev, T. 1986, ‘Om Knud den Hellige som dateringshelgen i Danmark’, in Nyberg et al. 1986, 86–92.
Viðar Sigurðsson, Jón 1999, Chieftains and Power in the Icelandic Commonwealth, Odense.
Jørgensen, E. 1908, ‘Fremmed Indflydelse under den danske Kirkes tidligste Udvikling’, in Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs Skrifter, ser. 7, Historisk og filosofisk Afd., vol. I:2, 123–243.
Jørgensen, E. 1909, Helgendyrkelse i Danmark: Studier over Kirkekultur og kirkeligt Liv fra det 11te Aarhundredes Midte til Reformationen, Copenhagen.
Jørgensen, L. 2002, ‘Kongsgård – kultsted – marked: Overvejelser omkring Tissøkompleksets struktur og funktion’, in Plats och praxis: Studier av nordisk förkristen ritual, ed. Jennbert, K.et al., 215–47.
Jørgensen, P. J. 1947, Dansk Retshistorie: Retskildernes og Forfatningsrettens Historie indtil sidste Halvdel af det 17. Aarhundrede, 2nd edn, Copenhagen.
KLNM:Kulturhistorisk leksikon for nordisk middelalder fra vikingetid til reformationstid, vols. I–XXII, Copenhagen, 1956–78.
Kofod-Hansen, E. 1986, ‘Knud den Hellige i middelalderlige malerier og træskærerarbejder: Et bidrag til Knud Konges ikonografi’, in Nyberg et al. 1986, 61–78.
Kong Valdemars Jordebog, ed. Aakjær, S., vols. I–III, Copenhagen, 1926–45.
Kousgård Sørensen, J. 1974, ‘Odinkar og andre navne på – kar’, in Nordiska namn: Festskrift till Lennart Moberg 13 december 1974, ed. Ståhl, H. and Andersson, T., Lund and Uppsala (Namn och bygd, 62), 108–16.
Kristensen, A. K. G. 1969, Danmarks ældste Annalistik: Studier over lundensisk Annalskrivning i 12. og 13. Århundrede, Copenhagen.
Krogh, K. 1993, Gåden om Kong Gorms Grav: Historien on Nordhøjen i Jelling, Herning.
Krogh, K. J. and Voss, O. 1961, ‘Fra hedenskab til kristendom i Hørning: En vikingetids kammergrav og en trækirke fra 1000-tallet under Hørning kirke’, Nationalmuseets Arbejdsmark, 5–34.
Kroman, E. 1936, Kong Valdemars Jordebog: Et Haandskrifts Historie, Copenhagen.
Krongaard Kristensen, H. 1998, ‘Viborgs topografiske udvikling i middelalderen 1000–1300’, in Viborg Søndersø 1000–1300: Byarkæologiske undersøgelser 1981 og 1984–85, ed. Hjermind, J.et al., Højbjerg, 349–58.
Kruse, A. 2004, ‘Pillegravens gåde’, Skalk 2004/4, 9–14.
Lerche Nielsen, M. 2004, ‘Runesten og religionsskifte’, in Lund 2004a, 95–102.
Liebgott, N.-K. 1985, Elfenben – fra Danmarks Middelalder, Copenhagen.
Lind, J. H.et al. 2004, Danske korstog – krig og mission i Østersøen, Copenhagen.
Lund, N. 1991, ‘“Denemearc”, “tanmarkar but” and “tanmaurk ala”’, in People and Places in Northern Europe 500–1600: Essays in Honour of Peter Hayes Sawyer, ed. Wood, I. and Lund, N., Woodbridge, 161–9.
Lund, N. 1998, Harald Blåtands Død og hans begravelse i Roskilde?, Roskilde.
Lund, N. 2002, ‘Horik den Førstes udenrigspolitik’, Historisk Tidsskrift 102, 1–22.
Lund, N. ed., 2004a, Kristendommen i Danmark før 1050: Et symposium i Roskilde den 5.–7. februar 2003, Roskilde.
Lund, N. 2004b, ‘Mission i Danmark før Harald Blåtands dåb’, in Lund 2004a, 20–7.
Hansen, Lundt A. 2001, I Begyndelsen var Ordet …: Overgangen fra runer til romerskrift i Danmark 800–1300, www.net-bog-klubben.
McGuire, B. P. 1982, The Cistercians in Denmark: Their Attitudes, Roles, and Functions in Medieval Society, Kalamazoo.
Mackeprang, M. 1941, Danmarks middelalderlige Døbefonte, Copenhagen (2nd edn, with postscript by Vellev, J., Højbjerg, 2003).
Mackeprang, M. 1948, Jydske Granitportaler, Copenhagen.
Meldgaard, E. V. 2000, ‘Navneskifte i Norden’, in Viking og Hvidekrist: Et internationalt symposium på Nationalmuseet om Norden og Europa i den sene vikingetid og tidligste middelalder, ed. Lund, N., Haslev, 113–27.
Meulengracht Sørensen, P. 1991, ‘Håkon den gode og guderne: Nogle bemærkninger om religion og centralmagt i det tiende århundrede – og om religionshistorie og kildekritik’, in Mortensen and Rasmussen 1991, 235–44.
Monumenta Germaniae Historica DO Ⅰ: Monumenta Germaniae Historica, Diplomata regum et imperatorum Germaniae, vol. I, Conradi I., Heinrici I. et Ottonis I. diplomata, ed. Sickel, T., 2nd edn, Berlin, 1956.
Monumenta Germaniae Historica DO Ⅲ: Monumenta Germaniae Historica, Diplomata regum et imperatorum Germaniae, vol. II pt 2, Ottonis Ⅲ. diplomata, ed. Sickel, T., 2nd edn, Berlin, 1957.
Møller, E. and Olsen, O. 1961, ‘Danske trækirker’, Nationalmuseets Arbejdsmark, 35–58.
Jensen, Møller J. 2000, ‘Danmark og den hellige krig: En undersøgelse af korstogsbevægelsens indflydelse på Danmark ca. 1070–1169’, Historisk Tidsskrift 100, 285–328.
Moltke, E. 1985, Runes and their Origin: Denmark and Elsewhere, tr. P. G. Foote, Copenhagen.
Mortensen, P. and Rasmussen, B. M., eds. 1991, Høvdingesamfund og kongemagt, Århus (Fra Stamme til Stat i Danmark, 2).
Moseng, O. G.et al. 1999, Norsk historie, I, 750–1537, Oslo.
Munk Olsen, B. 1985, ‘Anders Sunesen og Paris’, in Anders Sunesen: Stormand, teolog, administrator, digter, ed. Ebbesen, S., Copenhagen, 75–97.
Munk Olsen, B. 1996, ‘Absalons studier i Paris’, in Absalon, fædrelandets fader, ed. Birkebæk, F.et al., Roskilde, 57–72.
Nielsen, H. 1976, ‘Vilhelm’, in KLNM, vol. XX, cols. 69–71.
Nielsen, I. 1985a, ‘Den hellige Liufdag af Ribe’, in Festskrift til Thelma Jexlev: Fromhed og verdslighed i middelalder og renaissance, ed. Waaben, E.et al., Viborg, 1–8.
Nielsen, I. 1985b, Middelalderbyen Ribe, n.p.
Nielsen, J. N. 2004, ‘Sebbersund – tidlige kirker ved Limfjorden’, in Lund 2004a, 103–22.
Nielsen, L. C. 1991, ‘Hedenskab og kristendom: Religionsskiftet afspejlet i vikingetidens grave’, in Mortensen and Rasmussen 1991, 245–67.
Nilsson, B. 2004, ‘Varför just Lund? Påvedömet och norra Europa under 1000-talet’, in Lund – medeltida kyrkometropol: Symposium i samband med ärkestiftet Lunds 900-årsjubileum, 27–28 april 2003, ed. Ahrén, P.-O. and Jarlert, A., Lund, 9–26.
Nilsson, B. 2005, ‘Helgon i kyrkans propaganda under kristningsprocessen i Skandinavien’, Historie, 1–26.
Nørlund, P. 1926, Gyldne altre: Jysk metalkunst fra Valdemarstiden, Copenhagen (2nd edn, Århus, 1968).
Nørlund, P. 1948, Trelleborg, Copenhagen.
Norn, O. and Larsen, L. 1968, Jydsk granit, Copenhagen.
Nyberg, T. 1979, Sankt Peters efterfølgere i brydningstider: Omkring pavedømmets historie, Rom og Nordeuropa 750–1200, Odense.
Nyberg, T. 1986, Die Kirche in Skandinavien. Mitteleuropäischer und englischer Einfluss im 11. und 12. Jahrhundert; Anfänge der Domkapitel Børglum und Odense in Dänemark, Sigmaringen.
Nyberg, T. 2000, Monasticism in North-Western Europe, 800–1200, Aldershot.
Nyberg, T.et al. eds. 1986, Knuds-bogen 1986: Studier over Knud den Hellige, Odense.
Nyborg, E. 1979, ‘Enkeltmænd og fællesskaber i organiseringen af det romanske sognekirkebyggeri’, in Strejflys over Danmarks bygningskultur: festskrift til Harald Langberg, Herning, 37–64.
Nyborg, E. 1986, ‘Kirke – sognedannelse – bebyggelse: Nogle overvejelser med udgangspunkt i et bebyggelsesprojekt for Ribeområdet’, Hikuin 12, 17–44.
Nyborg, E. 1992, ‘Arusiensis eccl. (Århus)’, in Ser. ep., 6:2, 38–45.
Nyborg, E. 2004, ‘Kirke og sogn i højmiddelalderens by’, in Middelalderbyen, ed. Christensen, S. B., Århus, 113–90.
Nyborg, E. forthcoming, ‘Harald Hen’, in Danske Kongegrave.
Ødegaard, V. 1994, ‘Mellem sagnhistorie, videnskab og nationalpolitik’, Fortid og Nutid, 3–23.
Odenius, O. 1957, ‘Botulf’, in KLNM, vol. II, cols. 190–2.
Øeby Nielsen, G. 2004, ‘Runesten og religionsskifte’, in Lund 2004a, 86–94.
Olsen, O. 1966, Hørg, hov og kirke: Historiske og arkæologiske vikingetidsstudier, Copenhagen.
Olsen, O. and Schmidt, H. 1977, Fyrkat: En jysk vikingeborg, I, Borgen og bebyggelsen, Copenhagen.
Olsen, R. A. 1996, Borge i Danmark, 2nd edn, Copenhagen.
Ottosen, K. ed. 1970, The Manual from Notmark: Gl. kgl. Saml. 3453,8°, Copenhagen.
Ottosen, K. 2004, ‘Liturgi og ritualer i middelalderen’, in Lund 2004a, 13–19.
Page, R. I. and Nielsen, M. L. 2003, ‘Runenmünzen’, in Reallexikon der Germanischen Altertumskunde, vol. XXV, Berlin and New York, 546–56.
Pajung, S. 2003, review of Roskildekrøniken, tr. and comm. Gelting, M. H., 2nd edn, Historie, 479–82.
Paludan, H. 1988, ‘Skt. Clemens og Hellig Niels: Fromhedsliv og politik i Århus stift omkring 1190’, in Kongemagt og samfund i middelalderen: Festskrift til Erik Ulsig på 60-årsdagen 13. februar 1988, ed. Enemark, P.et al., Århus, 41–53.
Pedersen, A. 2004, ‘Religiøse symboler i vikingetidens arkæologiske materiale’, in Lund 2004a, 60–74.
Perron, A. 2003, ‘Metropolitan Might and Papal Power on the Latin-Christian Frontier: Transforming the Danish Church around the Time of the Fourth Lateran Council’, The Catholic Historical Review 89, 182–212.
Petersen, H. 1917, Danske kongelige Sigiller samt sønderjydske Hertugers og andre til Danmark knyttede Fyrsters Sigiller 1085–1559, ed. Thiset, A., Copenhagen.
Radtke, C. 1992, ‘Sliaswig (Schleswig/Haithabu)’, in Ser. ep., 6:2, 96–116.
Radtke, C. 1995, ‘Die Entwicklung der Stadt Schleswig. Funktionen, Strukturen und die Anfänge der Gemeindebildung’, in Die Stadt im westlichen Ostseeraum. Vorträge zur Stadtgründung und Stadterweiterung im Hohen Mittelalter, ed. Hoffmann, E. and Lubowitz, F., Frankfurt a/M, vol. I, 47–91.
Schmidt, Rahbek K.et al. 1975, ‘Varjager’, in KLNM, vol. XIX, cols. 534–8.
Rasmussen, P. 1975, ‘Valdemars jordebog’, in KLNM, vol. XIX, cols. 456–60.
Refskou, N. 1985, ‘“In marca vel regno Danorum”: En diplomatarisk analyse af forholdet mellem Danmark og Tyskland under Harald Blåtand’, Kirkehistoriske Samlinger, 19–33.
Ribe Bispekrønike, ed. Jørgensen, E., Kirkehistoriske Samlinger, ser. 6, vol. I, 1933–5, 23–33.
Riis, T. 1977, Les Institutions politiques centrales du Danemark 1100–1332, Odense.
Riis, T. 2003, Studien zur Geschichte des Ostseeraums, vol. IV, Das mittelalterliche dänische Ostseeimperium, Odense.
Roesdahl, E. 1977, Fyrkat: En jysk vikingeborg, II, Oldsagerne og gravpladsen, Copenhagen.
Roesdahl, E. 2004, ‘Hvornår blev kirkerne bygget?’, in Lund 2004a, 201–6.
Rydén, T. and Lovén, B. 1995, Domkyrkan i Lund, Malmö.
Sawyer, B. 2000, The Viking-Age Rune-Stones: Custom and Commemoration in Early Medieval Scandinavia, Oxford.
Sawyer, P. 1988, Da Danmark blev Danmark: Fra ca. år 700 til ca. 1050, Copenhagen (Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, ed. Olsen, O., 3).
Sawyer, P. 1991a, ‘Konger og kongemagt’, in Mortensen and Rasmussen 1991, 277–88.
Sawyer, P. 1991b, När Sverige blev Sverige, tr. and rev. B. Sawyer, Alingsås.
Saxo Grammaticus, Gesta Danorum – Danmarkshistorien, ed. Friis-Jensen, K. Danish tr. P. Zeeberg, 2 vols., Copenhagen, 2005.
Seegrün, W. 1967, Das Papsttum und Skandinavien bis zur Vollendung der nordischen Kirchenorganisation (1164), Neumünster.
Ser. ep., 6:2: Series episcoporum ecclesiae catholicae occidentalis ab initio usque ad annum ⅯⅭⅩⅭⅧ, ed. Engels, O. and Weinfurter, S., ser. 6, Britannia, Scotia et Hibernia, Scandinavia, II, Archiepiscopatus Lundensis, cur. H. Kluger et al., Stuttgart, 1992.
Skautrup, P. 1969, ‘Runehåndskrifter’, in KLNM, vol. XIV, cols. 460–2.
Skovgaard-Petersen, I. 1969, ‘Saxo, Historian of the Patria’, Mediaeval Scandinavia 2, 54–77.
Skovgaard-Petersen, I. 1975, ‘Gesta Danorums genremæssige placering’, in Saxostudier (Saxo-kollokvierne ved Københavns universitet), ed. Boserup, I., Copenhagen, 20–7.
Skovgaard-Petersen, I. 1987, Da Tidernes Herre var nær: Studier i Saxos historiesyn, Copenhagen.
Skovgaard-Petersen, I. 1988, ‘Lund og Roskilde’, in Gåvobrevet 1085: Föredrag och diskussioner vid Symposium kring Knut den heliges gåvobrev 1085 och den tidiga medeltidens nordiska samhälle, ed. Skansjö, S. and Sundström, H., Arlöv, 79–89.
Skovgaard-Petersen, K. 2001, A Journey to the Promised Land: Crusading Theology in the Historia de profectione Danorum in Hierosolymam (c. 1200), Copenhagen.
Skyum-Nielsen, N. 1971, Kvinde og Slave, Copenhagen.
Skyum-Nielsen, N. (†) 1992, ‘En nyfunden kilde til Absalons historie’, ed. Gelting, M. H., Historie, nova series 19, 244–64.
SM:Scriptores minores historiæ Danicæ medii ævi, ed. Gertz, M. C., vols. I–II, Copenhagen, 1917–22.
Staecker, J. 1999, Rex regum et dominus dominorum. Die wikingerzeitlichen Kreuz- und Kruzifixanhänger als Ausdruck der Mission in Altdänemark und Schweden, Stockholm.
Steenstrup, J. 1892–4, ‘Dobbelte Navne. – Erik Lam-David’, Historisk Tidsskrift, ser. 6 vol. 4, Copenhagen, 729–41.
Strömberg, B. 1955, Den pontifikala liturgin i Lund och Roskilde under medeltiden: En liturgihistorisk studie jämte edition av pontificale lundense enligt handskriften C 441 i Uppsala universitetsbibliotek och pontificale roscildense enligt medeltidshandskrift nr 43 i Lunds universitetsbibliotek, Lund.
Thaastrup-Leth, A. K. 2004, ‘Trækirker i det middelalderlige Danmark indtil ca. 1100: Hvornår blev de bygget?’, in Lund 2004a, 207–14.
Thietmar of Merseburg, Chronicon, ed. and tr. Trillmich, W., 7th edn with supplement by Patzold, S., Darmstadt, 1957 (Ausgewählte Quellen zur deutschen Geschichte des Mittelalters IX).
Ulsig, E. 1981, ‘Landboer og bryder, skat og landgilde: De danske fæstebønder og deres afgifter i det 12. og 13. århundrede’, in Middelalder, metode og medier: Festskrift til Niels Skyum-Nielsen på 60-årsdagen den 17. oktober 1981, ed. Fledelius, K.et al., Viborg, 137–65.
Ulsig, E. 1991, ‘Valdemar Sejrs kongemagt’, in Jydske Lov 750 år, ed. Fenger, O. and Jansen, C. R., Viborg, 65–78.
Venge, M. 2002, Danmarks skatter i middelalderen indtil 1340, Viborg (Dansk skattehistorie, 1).
VSD:Vitae sanctorvm Danorvm, ed. Gertz, M. C., Copenhagen, 1908–12.
Wagnkilde, H. 2000, ‘Gravudstyr og mønter fra 1000-tallets gravpladser på Bornholm’, in Middelalderens kirkegårde: Arkæologi og antropologi – indsigt og udsyn. Nordisk Seminar 2.-5. juni 1999 Ribe, Danmark, ed. Koch, H. D., Højbjerg (Hikuin, 27), 91–106.
Wagnkilde, H. and Pind, T. 1996, ‘Tæt på 1000-tallets indbyggere i Aaker sogn: Gravpladser fra tidlig kristen tid ved Ndr. Grødbygård’, Bornholmske Samlinger, ser. 3 vol. 10, 167–86.
Wallin, C. 1986, ‘Knudskulten i Lund’, in Nyberg et al. 1986, 79–85.
Weeke, C. 1884–9, ‘Indledning’, in Libri memoriales capituli Lundensis: Lunde Domkapitels Gavebøger (‘Libri datici Lundenses’), ed. Weeke, C., Copenhagen, Ⅰ–ⅩⅩ.
Weibull, L. 1946, Skånes kyrka från älsta tid till Jacob Erlandsens död 1274, Copenhagen.
Widukind, Die Sachsengeschichte des Widukind von Korvei, ed. Hirsch, P. and Lohmann, H.-E., Hanover, 1935 (Monumenta Germaniae Historica Scriptores rerum Germanicarum in usum scholarum separatim editi).
Wood, I. 2001, The Missionary Life: Saints and the Evangelisation of Europe, 400–1050, Harlow.
Worsaae, J. J. A. 1856, Minder fra Valdemar den Stores Tid, især i Ringsted- og Sorö-Egnen, Copenhagen.